Ophavsret til fotografier

BRUG AF ANDRES FOTOS

HVAD ER TILLADT OG HVAD ER IKKE IFØLGE LOVEN OM OPHAVSRET?

 

Loven om ophavsret skelner mellem fotografiske værker og fotografiske billeder.

 

FOTOGRAFISK VÆRK

Ved et fotografisk værk skal opfylde lovens krav om originalitet. Det betyder, at fotografiet skal være et resultat af ophavsmandens personlige og skabebende indsats. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fotografen har truffet nogle kreative valg i forbindelse med skabelsen af fotografiet – en særlig belysning, opsætning, kameravinkel m.v.

 

 

FOTOGRAFISK BILLEDE

Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om originalitet, er der tale om et fotografisk billede og ikke et værk, og det vil derfor også betyde, at alle de ”almindelige billeder”, som folk lægger på nettet, er fotografiske billeder og er beskyttet af ophavsretsloven.

 

 

OPHAVSRETSLOVEN

Et fotografisk værk kan være beskyttet i op til 70 år efter, at ophavsretsmanden er død, mens et fotografisk billede kan være beskyttet i 50 år efter det år, fotografiet er taget. Hvis ophavsretsmanden og fotografen ikke er den samme person, kan der være flere rettighedshavere til et fotografi, da man kan erhverve/købe rettighederne til et billede.

 

Efter opretshavsloven må du gerne fremstille enkelte digitale kopier, så længe det kun er til personlig brug. Det betyder, at f.eks. et digitalt fotografisk billede eller værk gerne må kopieres til andre digitale medier, som eksempelvis en computer eller tablet, så længe det sker til personlig brug for dig selv eller til personer i din husstand. Andre, herunder venner, bekendte og familie, der ikke er en del af din husstand, er ikke omfattet af begrebet personlig brug, og det er derfor ikke tilladt at fremstille digitale eksemplarer til disse personer.

Hvis man foretager bearbejdelse af et fotografi, er der tale om et såkaldt afhængighedsværk. Det kan eksempelvis være ved, at man maler efter fotografiet/billedet, eller lader sig inspirere af fotografiet/billedet.

 

Det er kun tilladt at lave afhængighedsværker, hvis man har retten til at bruge det oprindelige værk. Det betyder, at man skal have tilladelse fra personen/personerne, der har ophavsretten af værket til at fremstille en bearbejdelse, så har man selv ophavsret til bearbejdelsen.

 

HVAD ER STRAFFEN FOR AT BRYDE OPHAVSRETTEN

Anvender man et foto uden tilladelse fra rettighedshaven efter de ovenfor beskrevne regler, kan det resultere i erstatning til rettighedshaveren og derudover, kan man blive straffet med bøde eller fængsel.

 

Læs mere her.

 

Copyright © All Rights Reserved